En dag banker en 2 meter høj violet græshoppe som hedder Mr. Spoing på Mirandas dør og siger at altødelæggende Nomaer er på vej for at ødelægge Jorden. Han tager hende med hen til "tidshuset," og på vejen møder hun Alex fra paralelklassen, som hun godt kan lide. Om bord på tidshuset møder de kaptajn Sirokko van Totenshclæger. Han fortæller at Nomaerne ikke kan ødelægges af jordvåben, og at både Alex og Miranda har en Optakel. Kun dem der har det, har en drømmetjener. Mirandas Drømmetjener er Mr. Spoing. De skal bruge Mirandas optakel til at lukke Evighedens Port, som er det eneste sted Nomaerne kan komme igennem. Dette bringer dem ud på en rejse som først går hen til troldmændene. De kunne sagtens destruere Nomaerne med deres magi, men sådan noget gør troldmænd aldrig. De hjalp ikke så meget. Den næste dag kommer Miranda op at slås med gabrielle fra klassen - hende med den dødrige far. De bliver kidnappet af Piraten Galaxos. Gabrielle kunne åbenbart også se dem, så hun har også en Optakel. Galaxos tror på at der er noget der hedder den gyldne by, så Totenshclæger lokker piraterne hen til et ørkenagtigt landskab. Miranda sparker hendes vagt på skinnebenet. På den måde slipper Gabrielle fri. Miranda blev fanget igen. Piraterne flyver væk og Miranda bliver sat i en klam kasse. på en eller anden måde kommer hun ind i Galaxos kahyt. Han var lige ved at se hende, da en mystisk kappe fik hende hen til et sted der hed vægverdenen. Hun så alle Nomaerne på vej hen til Evighedens Port. Hun var lige ved at blive fanget af et kæmpeuhyre, da hun opdagede en dør. Den førte til DØDENS DIMENSION, hvor hun mødte hendes gamle veninde som døde i en trafikulykke. Hun gav hende en underlig sten. Lige pludselig blev det hele til en askekirkegårdsagtigt sted. Sirokko, Alex og de andre henter hende og fløj til Evighedens Port. Miranda satte stenen, som var hendes Optakel, i den. Galaxos kom og prøvede at dræbe Miranda og de andre. Men det var en lille smule svært, for i det næste øjeblik kom et slags politi. Galaxos håndlanger, Gnidder, narrede dem til at lade være. Om aftenen fulgtes Alex og Miranda med hindanden hjem, og han spurgte om de skulle være KÆRESTER...
Bogen er anmeldt af Johan N. Andersen