"Den lille vampyr og den store kærlighed" af Angela Sommer-Bodenburg
Jeg kan ikke huske det men jeg tror bogen er 3. eller 4. eller 5. bog i serien om den lille vampyr. den handler om Anton der kender nogen vampyrer, altså nogen der er gode ved ham men ikke ved andre, dem jager de, selvfølgelig for at suge blod, og en af vampyrerne er vampyrpigen Anna, som Anton godt kan lide, der er også Rudolf (den lille vampyr) som er venner med Anton og Anna og så er der Olga der kommer fra Transylvanien og er i lære som vampyr hos tante Dorotea. Olga er jaloux på Anna fordi Anton godt kan lide Anna men Anton kan også godt lide Olga så Anton ved ikke hvem han skal vælge imellem og jeg har også forestillet mig da jeg læste bogen at Anton tænkte at hvis han bare gjorde eller sagde et eller andet som de ikke kunne lide så ville de sætte tænderne i ham sådan har Anton nok tænkt og så er der forældrene som selvfølgelig ikke ved noget om vampyrerne og som næsten hver aften går i bifen eller en tur i skoven eller noget i den retning så Anton har mulighed for at tage med vampyrerne til deres gravhvælving på kirkegården eller se en gyserfilm og det elsker Anton og en aften tager Anna en bog med hjem for at skrive en stil i den til Anton som har den for i skolen om hvad han vil være når han bliver stor og der skriver Anna selvfølgelig at han vil være vampyr og det bliver hans forældre selvfølgelig meget sure over og en aften hvor han holder en Transylvansk fest for Olga fordi hun savner Transylvanien og hvis jeg skal beskrive Olga og Anna så er Anna en stille, følsom pige som også godt kan være beskyttene og glad og lidt legesyg mens Olga er drillesyg og vild og er selvisk (tænker kun på sig selv) og følger ikke regler så hende og vampyren smed Anna ud af festen og begynde og hoppe rundt i sofaen og smide konfetti på gulvet så dagligstuen til sidst lignede en lodseplads og Olga hoppede rundt og sang "Vi-va vampyr jeg er en rigtig vampyr vi-va vampyr jeg er en rigtig vampyr det eneste jeg drømmer om det er at blive smuk og skøn jeg svinger med min kappe grøn" sang hun og da Anton kommer ind og ser det siger han "I er smadder tarvelige! I tænker overhovedet ikke på mig" "tror du ikke" smiller Olga så "Jeg drømmer om dig hver nat om din slanke hvide hals" siger hun og den lille vampyr råber "drømmer du ikke om mig?" og Olga siger "jo tit......." Olga forsætter "når jeg har mareridt" den næste dag rejser Olga, og Anton tager hen for at trøste den lille vampyr og det er der historien slutter jeg kan faktisk ikke forstå hvorfor den skulle ende der for man finder ikke ud af om Olga kommer tilbage men det gør hun nok ikke, siden den ender der. Maja
Bogen er anmeldt af Maja Kofod Jensen